samtaleterapi 

Susanne Andersen

Send mig en uforpligtende mail
Image

Jeg er optaget af, hvordan livet kan være godt for os hver især. Jeg er i gang med en uddannelse til psykoterapeut, og har erfaring i samtaler om alt det, livet er og gør ved os. Jeg oplever stor værdi i at dele tanker og følelser for derigennem bedre at forstå mig selv og den anden.
Vi er her sammen lige nu. Vi er sammen om livet.

Alle mennesker udfordres indimellem af det livet byder os. Der sker ting i vores liv, som er svære. Vi møder sygdom og død. Vi oplever forandringer i os selv og i verden omkring os. Vi kan miste retning og blive i tvivl om, hvem vi er og hvad vi vil med vores liv.

Livet rummer både glæde og sorg for os alle. Vi må hver især finde vores egen måde at leve med det på.

Det er ikke alt i livet, vi har indflydelse på. Men vi kan forholde os til det, der sker i vores liv og måske ved at tale om det blive bedre i stand til at finde vores egen vej i det.

Alenehed - angst- uvished - er en naturlig del af det at være menneske. Men hvordan det er i dig, er dit og må være lige som det er. Måske viser det sig på måder, som du godt kunne ønske dig anderledes. Ved at se på det i en samtale kan du blive klogere på, hvordan du gerne vil have det.

Spændet mellem trang til frihed og frihed der kan føles skræmmende, kan være svær at finde sin egen vej i. Hvordan er frihed i dit liv og lever du det liv, du gerne vil? Ved at se på det sammen med mig, kan du blive mere bevidst om dine valg og dine værdier. Er du sådan, som du gerne vil være, når du er sammen med andre mennesker? Hvordan er det at være dig?

Individuel samtaleterapi

Min filosofi som er de grundindstillinger, jeg baserer mine samtaler med dig på er:

Jeg møder dig og det, du kommer med frit og åbent.

Du har grundlæggende de ressourcer, der skal til for at finde mening.

Du er ansvarlig for dine egne valg og du har friheden til at vælge.

Det nuværende øjeblik er unikt og muliggør bevægelse og selvaccept - vi er sammen om livet lige nu.

Det, vi fokuserer på, vokser og bliver vores virkelighed.

Når du kan se dit livsmål, mærker du livskraft. fremtiden skabes af den der ser den.

LÆS MERE